På denne side finder du:
- Overblik over ansvar og regler ved arbejde med kemiske stoffer og materialer.
- Vejledning om kemisk risikovurdering (kemisk APV), produktlister og sikkerhedsdatablade.
- Krav til procesventilation, stinkskabe og sikkerhed i laboratorier og andre faglokaler.
Ansvar og sikkerhed
Det er altid arbejdsgiverens ansvar at sikre at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt at udføre arbejdet, hvilket derfor også gælder i faglokaler som anvendes til kemi, biologi eller bioteknologi. Ledelsen skal indgå aktivt i arbejdsmiljøarbejdet, men i praksis vil det mange steder være en faglærer/underviser, der har de faglige kompetencer til at vurdere risici i forbindelse med laboratoriearbejde. Der ligger således et ansvar for at gøre ledelsen opmærksom på forhold, der potentielt kan udgøre en risiko.
Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer gælder al arbejde, hvor der indgår elementer, der potentielt kan udgøre en sikkerhed- eller sundhedsrisiko. Det gælder altså ikke alene de stoffer, der står i kemikalieskabe i laboratorier, men alle kemikalier, der anvendes af ansatte på skolen herunder også medarbejdere der fx arbejder med keramik, maling, rengøringsmidler, madlavning, værksteder hvor der arbejdes med træ, beton eller svejsning samt benzin/motorolie o.l.
Vi har her gengivet nogle punkter det kan være godt at være opmærksom på og vi derfor har fokuseret på her:
-
Mærkning og opbevaring af kemikalier (CLP
-
Produktliste og sikkerhedsdatablade (SDS)
-
Kemisk risikovurdering (KRV eller kemisk APV)
-
Procesventilation
-
Sikkerhedskrav
Krav og regler
Arbejdsmiljøloven sætter krav om at der udføres en kemisk risikovurdering for alle processer der involverer kemikalier. Reglerne skal sikre, at der ikke sker en sundhedsskadelig udsættelse af medarbejderne i forbindelse med deres arbejde.
Vi fokuserer her på den kemiske risikovurdering og de hyppigste årsager til reaktioner fra Arbejdstilsynet. Vi henviser i øvrigt til ”Når klokken ringer” og bekendtgørelsen for yderligere vejledning til andre fagområder og indretning af lokaler.
Nedenfor er listet nogle af de hyppigste årsager til reaktioner fra Arbejdstilsynet og derfor en kort oplistning af reglerne vedrørende disse forhold.
Arbejde med stoffer og materialer
Den kemiske risikovurdering skal indeholde overvejelser vedrørende 7 forskellige forhold:
-
Farlige egenskaber – brug SDSérne (punkt 2, 3, 10 og 11) til at vurdere risici og husk at medtage alle processer og reaktionsprodukter
-
Hvordan er man i kontakt med processens forbindelser fx indånding, hud- eller øjenkontaktkontakt samt indtagelse (SDS-punkt 7, 8 og 9)
-
Omstændigheder og håndtering fx opbevaring, håndtering ved fx fortynding eller substrater/kemiske blandinger man selv fremstiller. Det gælder også bortskaffelse og opbevaring af kemikalieaffald (SDS-punkt 7 og 10).
-
Forebygges der effektivt ift. Sundhed og sikkerhed? Kan man substituere eller vælge andre forsøg, der kan vise det samme (STOP princippet)? Er eleverne instrueret så de ikke udsætter andre elever eller underviser for risiko o.l. Kan man lave en kemisk risikovurdering som en del af forsøgsvejledningen? Husk at værnemidler altid skal anvendes, hvor det er påkrævet, men samtidig er det laveste trin i forebyggelsen (STOP). (SDS-punkt 7, 8.2.1-2)
-
Inddrag viden fra arbejdsmedicinske undersøgelser.
-
Kontroller om der er grænseværdier for nogle af de stoffer der fremkommer i processerne. Husk at grænseværdien udtrykker en maksimal acceptabel udsættelse (SDS-punkt 8).
-
Leverandøroplysninger også på produkter med trivialnavne, hvor det er angivet at sikkerhedsdatablade kan rekvireres på anmodning.
Du kan ofte anvende Dansk Kemidatabase og Miljøstyrelsen til at finde et produkts ingredientliste og dermed hvilke kemikalier og forbindelser det indeholder.
Procesventilation
Arbejdet med den kemiske APV
Har du brug for hjælp?
-
Ditte Rask
Arbejdsmiljøkonsulent -
Lotte Munksby
ArbejdsmiljøkonsulentEG Hovedstaden – Bornholm