Epx-eleverne fortjener partnerskab mellem lærere og vejledere – ikke uklare roller og professionskamp

Hvis epx skal lykkes, skal vejledningen være professionel, tydelig og forpligtende. Ikke en opgave, der stille og roligt glider over på lærernes bord, mens ambitionerne om helhed og nærhed bruges som pæn indpakning.

For mange unge handler gymnasietiden ikke kun om fag og karakterer. Den handler om at finde retning og om at opdage, hvad man kan og vil. Netop derfor rummer epx et stort potentiale: En ungdomsuddannelse, der kombinerer faglig ballast med praksiserfaring og åbner flere døre.

Men dét potentiale forløses kun, hvis vejledningen organiseres klogt.

Ekspertgruppen peger rigtigt på, at vejledning skal være en integreret del af hverdagen på epx. Det er fornuftigt.

Det er også en pointe, som flere vejledningsforskere og eksperter har fremhævet i den aktuelle debat: Relationer i hverdagen er vigtige, men de kan ikke stå alene, når unge skal træffe komplekse uddannelsesvalg. Problemet opstår, hvis “integrere” i praksis betyder, at ansvaret flyttes – og at lærerne står alene med en opgave, som kræver en selvstændig professionel faglighed.

Lærerne bliver helt centrale for epx’ succes. De skal udvikle en ny praksis- og professionsrettet didaktik, åbne fagene mod omverdenen, samarbejde tæt med virksomheder og andre uddannelser og samtidig sikre trivsel og fastholdelse. Det er en massiv og kompleks opgave.

Derfor skylder vi lærerne at sige det klart: Vejledning er ikke bare endnu en funktion, man kan lægge ovenpå.

Uddannelses- og karrierevejledning er en profession i sig selv.

Professionelle vejledere er uddannet til at arbejde uvildigt, til at skabe overblik i et komplekst uddannelseslandskab med adgangsregler, mange uddannelsesveje og forskellige karrieremuligheder. De støtter unge i at træffe reflekterede valg – også når vejen ikke er lige. Det kan ikke reduceres til en kontaktlæreropgave.

Ekspertgruppen understreger selv, at eleverne på epx får forskellige behov, og at vejledningen skal være differentieret, løbende og opsøgende. Det kalder ikke på uklare roller. Det kalder på et forpligtende samspil mellem lærere og professionelle vejledere.

Alternativet er, at vejledningen bliver tilfældig og uens. At elevernes muligheder afhænger af den enkelte lærers netværk og overskud. At lærere både skal undervise, bedømme og samtidig rådgive om valg, der rækker langt ud over deres fag. Og at den professionelle, uvildige vejledning først kommer i spil, når problemerne er vokset. Der må vi være ærlige om, at læreren har en anden rolle end vejlederen. Læreren underviser og bedømmer eleven fagligt. Derfor er det vigtigt, at den mere uvildige vejledning om uddannelsesvalg fortsat varetages af professionelle vejledere.

Vi har ikke brug for en professionskamp, men derimod for et partnerskab.

Lærerne skal med faglig tyngde åbne verden gennem undervisningen og vise, hvordan teori og praksis hænger sammen. Vejlederne skal hjælpe eleverne med at samle trådene, forstå mulighederne og navigere i valgene. Det skal ikke være parallelle systemer, men et tæt og tydeligt samarbejde.
Fælles vejledningsplaner er et vigtigt skridt. Men planerne skal bygge på en klar arbejdsdeling og på respekt for, at vejledning er en selvstændig professionel opgave.

Epx bliver ikke en succes, fordi vi skriver smukke ambitioner ind i en aftaletekst. Den bliver en succes, hvis vi organiserer hverdagen rigtigt i et stærkt partnerskab om de unge.