Opskriften på, hvordan epx skal løfte elever med 02 i snit, er allerede kendt

Der er unge, som forlader folkeskolen med et gennemsnit på 02. De har bestået, men kun lige akkurat. Mange af dem bærer på nederlag, skoletræthed og en oplevelse af ikke at høre til i et uddannelsessystem med stort bogligt fokus. Alligevel ser vi dem i dag lykkes på hf og eux. Ikke fordi kravene er lave, men fordi undervisningen er klogt indrettet og fordi gymnasielærere hver dag gør det krævende pædagogiske arbejde, der får flere med.

Når regeringen nu nedlægger hf og eux og samler dem i en ny epx, er det helt afgørende, at man forstår, hvad der faktisk virker i praksis. Ellers risikerer vi, at en reform, der på papiret er for alle, i virkeligheden bliver for de få.

Ambitioner, struktur og delmål

Hf og eux har i årevis været uddannelser, hvor unge med svage faglige forudsætninger kan vokse. Det sker ved at fastholde niveauerne og samtidig opbygge læringsmiljøer, der gør det muligt for eleverne at nå op til kravene.

I praksis betyder det undervisning med tydelig struktur, klare mål og gennemskuelig progression. Fagligt stof opdeles i overskuelige delmål, som kobles tæt til konkrete opgaver og tydelige succeskriterier. Eleverne ved, hvad der forventes og hvornår de lykkes.

Hf- og eux-lærere er vant til at undervise elever, som kommer med fagligt underskud, men som finder motivationen, hvis de først oplever mestring. Det kræver differentieret undervisning, tid til forberedelse og mulighed for systematisk arbejde med progression.

Differentiering og relationsarbejde

På hf arbejder lærerne bevidst med relationer som en forudsætning for læring. Mange elever har brug for voksne, der følger dem tæt, opdager fravær tidligt og reagerer hurtigt, når noget skrider.

Det kræver stabile lærerteams, faste klassefællesskaber og tid til at være mere end blot fagformidler. Når elever bliver set og mødt med tydelige forventninger, stiger både fremmøde og fagligt engagement.

I hf-undervisningen er differentiering en konkret didaktisk praksis: Opgaver varierer i kompleksitet, tempo og grad af stilladsering. Nogle elever arbejder med grundlæggende færdigheder, mens andre fordyber sig fagligt, og det foregår inden for samme klassefællesskab.

Når rammerne tillader det, bruges holddeling, tolærerordninger og turboforløb. Når elever med 02 i indgangsniveau ender med at bestå gymnasiale fag på C-, B- og endda A-niveau, er det resultatet af målrettet fagligt arbejde.

Målrettet støtte

Hf har i årevis arbejdet med elever, der har brug for mere end almindelig undervisning: ordblinde, unge med angst, stress eller depression og elever med svag skolebaggrund. Erfaringen er klar: Støtte virker, når den er hurtig, konkret og professionelt forankret.

Adgang til hjælpemidler, specialpædagogisk støtte, mentorer og gruppebaserede forløb er ikke særhensyn. Det er forudsætninger for, at eleverne kan leve op til de samme faglige krav som alle andre. Og ja, det kræver ressourcer og kompetenceudvikling. Men alternativet er frafald.

Overgangen er afgørende, og lærerne er nøglen

For unge er valget af ungdomsuddannelse tæt forbundet med identitet og fremtid. Derfor er overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse kritisk. God vejledning, brobygning og tydelig forventningsafstemning er ikke pynt – det er fundamentet.

Her har hf og eux opbygget erfaringer, som epx bør læne sig op ad. Når elever møder en uddannelse, der tager dem alvorligt fra dag ét, øges chancen for fastholdelse markant.

De første år med epx bliver afgørende. Erfaringerne fra fgu viser, at nye uddannelser kræver tydelige nationale rammer, tid til lokal udvikling og massive investeringer i lærernes kompetencer og arbejdsvilkår.

Hvis epx skal løfte unge med 02 i snit, er opskriften allerede kendt: professionel undervisning, nærvær, klare rammer og tillid til lærernes faglighed. Gymnasielærere gør det allerede hver dag på hf og eux.

Spørgsmålet er derfor, om politikerne vil give lærerne mulighed for at fortsætte arbejdet – eller om man vælger at begynde forfra og risikere at smide det vigtigste over bord.