På denne side finder du:
- Regler for etablering af AMO og krav til opbygning
- Opgaver og ansvar for arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg
- Rammer for størrelse, organisering og evt. sammenlagt udvalg.
Hvad er AMO?
På enhver arbejdsplads med mere end 9 ansatte, skal der etableres en arbejdsmiljøorganisation (AMO). Er der mindst 35 ansatte skal arbejdsmiljøorganisationen have flere niveauer med lidt forskelligt sigte og ansvar.
Antallet af ansatte skal opgøres så både vikarer, deltidsansatte og løstansatte er medregnet, mens ledelsen ikke skal medtages i opgørelsen.
Det er AMO, der varetager den formelle del af arbejdsmiljøarbejdet. AMO skal fx inddrages i alle dele af APV arbejdet, orienteres ved reaktioner fra Arbejdstilsynet, rådgive ledelsen ift. arbejdsmiljøspørgsmål, være i kontakt med de medarbejdere de repræsenterer osv.
I AMO skal der være både repræsentanter for ledelsen og for medarbejderne. Arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) vælges af medarbejderne og varetager et tillidshverv på linje med en tillidsrepræsentant. I AMO skal som minimum være en AMR og en udpeget arbejdsmiljøleder samt en formand, der som udgangspunkt er arbejdsgiveren. Arbejdsgiver kan dog uddelegere opgaven, men formanden for AMO skal kunne handle på skolens vegne i arbejdsmiljøspørgsmål.
AMO i to niveauer
Når der er mere end 34 ansatte stilles krav om en arbejdsmiljøorganisation i flere niveauer.
Det betyder i praksis at der både skal være arbejdsmiljøgrupper bestående af en ledelsesrepræsentant og en medarbejderrepræsentant og et arbejdsmiljøudvalg, hvor det som udgangspunkt er arbejdsgiver (rektor) der er formand.
Arbejdsmiljøgrupperne varetager arbejdsmiljøorganisationens daglige opgaver og udgør det operationelle niveau i AMO.
Arbejdsmiljøudvalget varetager de overordnede og strategiske opgaver i arbejdsmiljøarbejdet. Udvalget består udpegede arbejdsmiljøledere og valgte arbejdsmiljørepræsentanter fra en eller flere arbejdsmiljøgrupper samt af en formand.
AMO's størrelse
Det er ledelsen der i samarbejde med medarbejderne fastsætter størrelsen af AMO og den tid der bruges på arbejdet med AMO. Det skal dog ske ud fra nærhedsprincippet, hvilket skal kunne dokumenteres overfor Arbejdstilsynet. Der skal fx være den fornødne tid til at løse opgaverne, være tid til at tale om opgaver og med medarbejderne og det skal være let for medarbejderne at komme i kontakt med deres AMO.
Den valgte AMR skal have den tid, der sikrer at dette kan lade sig gøre eller det skal sikres at der er det antal arbejdsmiljøgrupper og dermed valgte AMR, der sikrer at AMO’en kan løse sine opgaver tilfredsstillende. Det betyder at der i vurderingen skal medtages parametre som organisering og struktur fx størrelse, geografi arbejdets art, faglighed og risici eller andet der kan have betydning for arbejdsmiljøarbejdet.
Sammenlagte udvalg
Det kan nogle gange være med til at styrke arbejdsmiljøarbejdet at slå arbejdsmiljøudvalget sammen med samarbejdsudvalget. Det kan styrke samarbejdet, effektivisere arbejdet og sikre en mere helhedsorienteret tilgang der skaber sammenhæng mellem perspektiverne fra de to områder. Det kan dog også øge kompleksiteten, være svært at skabe enighed mellem det forhandlingsbaserede og lovbaserede perspektiv, kræver uddannelse i begge områder for at deltage i udvalgsarbejdet og at roller og opgaver er tydeliggjort.
En sammenlægning kræver altid en virksomhedsaftale, hvor det blandt andet tydeliggøres hvordan arbejdsmiljøarbejdet styrkes og effektiviseres ved en sammenlægning. Desuden skal både arbejdsmiljø- og samarbejdsstrengen repræsenteres i udvalget og tilbydes uddannelse i samarbejdsaftalen og den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.
Der er 7 konkrete krav til virksomhedsaftalen som fremgår af nedenstående link sammen med gode råd til overvejelser, krav og proces.
Har du brug for hjælp?
-
Lotte Munksby
ArbejdsmiljøkonsulentEG Hovedstaden – Bornholm