Systematik i arbejdsmiljøarbejdet

Her får du overblik over opgaverne i arbejdsmiljøorganisationen (AMO), samt hvordan man arbejder systematisk og løbende med arbejdsmiljøet.

På denne side finder du:

  • Opgaver i arbejdsmiljøudvalg og arbejdsmiljøgrupper
  • Roller og ansvar i AMO – fra arbejdsgiver til medarbejder
  • Hvordan arbejdsmiljøarbejdet planlægges, gennemføres og følges op systematisk.

Hvordan arbejder man systematisk?

Arbejdsmiljøarbejdet er et løbende og fortsat arbejde på arbejdspladsen. Det vil sige at vi kontinuerligt skal forholde os til problemstillinger eller risici, der kan have betydning for trivsel, sikkerhed og sundhed. Vi kan betragte arbejdet som cirkulært.

Vi planlægger hele tiden hvad vi skal arbejde med, have fokus på eller som vi ved vil få betydning for arbejdsmiljøet fremadrettet fx organisationsændringer vi ved er nært forestående. Vi planlægger altså arbejdet ud fra fx APV-resultater, aftaler fra den årlige arbejdsmiljødrøftelse eller løbende opståede problematikker. Så gennemfører vi indsatser, følger op og implementerer samt evaluerer og vurderer om indsatserne virkede efter hensigten eller vi skal have andre indsatser. Så er vi klar til igen at planlægge arbejdet osv.

Det er derfor altid vigtigt at inddrage sin arbejdsmiljørepræsentant, hvis der er noget der kan have betydning for arbejdsmiljøet og dermed skal medtages i de løbende drøftelser eller planlægning af arbejdsmiljøarbejdet. Det kan give AMO mulighed for at vurdere risikoen ved problemstillingen fx om nogen kan komme til skade eller blive syge enten på kort eller langt sigt. På den måde kan det enten behandles akut på møder mellem AMR og ledelsen eller indsættes i årshjul for arbejdet eller der kan laves en handleplan for at løse det.

Cirkeldiagram over systematik i arbejdsmiljøarbejdet.

Opgaver der skal løses i arbejdsmiljøorganisationen (AMO)

Arbejdsmiljøudvalget - Strategiske/overordnede opgaver:

  • Medvirke til fastsættelse af AMO’s størrelse

  • Deltage i den årlige arbejdsmiljødrøftelse

  • Deltage i alle dele af APV-processen

  • Bidrage til løsninger og forebyggelse af arbejdsmiljøproblemstillinger

  • Opstille principper for oplæring, instruktion og tilsyn

  • Sikre undersøgelse af ulykker og arbejdsskader

  • Deltage i det koordinerende arbejdsmiljøarbejde

Arbejdsmiljøgruppen - operative/daglige opgaver:

  • Sikre og understøtte forsvarlige arbejdsforhold både fysisk og psykisk

  • Risikovurdere arbejdsmiljøproblemer

  • Sikre at oplæring og instruktion er tilstrækkelig

  • Orientere arbejdsgiver om ulykker og deltage i undersøgelse af ulykker og arbejdsskader til fremadrettet forebyggelse

Roller og ansvar

Her kan du læse om de forskellige roller og deres ansvar i arbejdsmiljøorganisationen.

Har du brug for hjælp?