Gymnasielærere i opråb: Nye eksamensformer er nødvendige

Hvis de unge ikke tænker selv, styrker de heller ikke evnen til det. Derfor er der en reel risiko for, at vi er ved at gøre kommende generationer fagligt slappe, fordi de aldrig har trænet og aldrig er kommet i grundform.

Vi risikerer med åbne øjne at modarbejde det, som gymnasiet skal opbygge.

Efter flere år med generativ kunstig intelligens i klasselokalet er det tydeligt, at teknologien ikke bare er et nyt værktøj. Den ændrer betingelserne for at lære. Derfor opfordrer vi politikerne til øjeblikkeligt at indføre nye eksamensformer, der afspejler en hverdag med AI. Derefter skal vi forholde os principielt til, hvad vi vil med den kunstige intelligens.

Evnen til at tænke er fundamentet, og det skal vi kunne teste

Udviklingen af evnen til at tænke er selve fundamentet for at kunne lære gennem hele livet. Kunstig intelligens gør det muligt at producere svar hurtigt og overbevisende, men hvis elever i stigende grad overlader tænkningen til maskinen, svækkes netop den evne, som uddannelse skal opbygge: evnen til at forstå komplekse sammenhænge, arbejde med modsatrettede ideer og danne de selvstændige meninger, som er en forudsætning for at kunne deltage i demokratiske processer med myndighed. Derfor må kunstig intelligens aldrig bruges på en måde, der forringer elevernes evne til at tænke selv. 
Generativ AI er kommet for at blive, og her og nu er der behov for konkrete ændringer, især i forhold til hvordan vi bedømmer og eksaminerer eleverne. Det indebærer blandt andet at sikre mundtligt forsvar af alle store selvstændige skriftlige opgaver, styrke de mundtlige eksamensformer – herunder eksamener uden forberedelse, adgang til computer og anden teknologi – og stille nationale krav om brug af examcookie ved skriftlige prøver og ved mundtlige prøver med forberedelse.
Derudover bør der indføres delprøver uden andre digitale hjælpemidler end fx en basislommeregner. De digitale prøver med “lukkede skrivefelter”, som vi for eksempel kender fra folkeskolen, kan hackes og er desværre ikke en reel løsning.

Faglighed kræver selvtillid

Faglighed handler ikke kun om viden, men også om modet til at stole på sin egen dømmekraft. Hvis elever vænner sig til altid at spørge en kunstig intelligens først, risikerer vi at underminere deres faglige selvtillid. De skal opleve, at deres egne analyser, fortolkninger og svar har værdi, også når de er foreløbige eller ufuldkomne – eller direkte fejlagtige. Fejl er udviklende.

Faglighed er en menneskelig kompetence, som ikke kan erstattes af en maskine. Det må altid være lærerens faglige dømmekraft, der afgør, hvornår det giver mening at inddrage kunstig intelligens i undervisningen.

Skriftlighed er en del af tænkningen

At kunne formulere sig skriftligt er ikke blot en teknisk færdighed.. Læs resten af indlægget bag betalingsmur på Politikens hjemmeside