Støj

Høreskadende støj vil normalt ikke udgøre et problem på skolerne, men der kan være tilfælde, hvor man alligevel skal være opmærksom:

• Er der maskiner eller lignende, der kan have et lydniveau, der ligger over grænsen for, hvad der i længden kan udgøre en risiko?

• Musikinstrumenter der kan afstedkomme høje lydniveauer og en vurdering af, hvor lang tid den enkelte lærer udsættes for høje lydniveauer.

• Fester på skolen, hvor musikken kan være så høj, at det potentielt kan være høreskadende, hvis der ikke anvendes værnemidler.

Grænsen for hvad støjbelastningen må være over en 8 timers arbejdsdag, er 80dB, det vil sjældent være tilfældet på skolerne. Hvis støjniveauet stiger over de 80dB er det langt kortere tid man må befinde sig i det. Ved peaks på over 137dB er det påbudt at bruge høreværn. 

For hver gang støjen øges med 3 dB(A) halveres den tid, der skal til, før der er krav om at bringe støjbelastningen ned. Ved 88 dB(A) er grænsen således 4 timer, og ved 100 dB er grænsen 15 minutter.

Ved høj musik til fester er det ikke usandsynligt at lydniveauet kan ligge omkring de 100 dB eller højere. Er der lærere der arbejder under disse lydniveauer, skal man faktisk sikre at der er værnemidler og ledelsen skal påbyde dem at bruge dem.

De akustiske forhold i arbejdsrummet skal være tilfredsstillende. Et rums akustik beskrives normalt ved dets efterklangstid. Efterklangstiden er et udtryk for, hvor hurtigt en lyd vil dø ud i rummet. Det angives med det antal sekunder, der går, før et lydniveau er faldet 60 decibel. I klasselokaler skal efterklangstiden være under 0,4 sekund. Efterklangstiden kan reguleres med akustikdæmpende foranstaltninger i lofter eller på vægge ligesom møbler og indretning kan bestå af lydabsorberende elementer.

Et rum der er tilstrækkeligt akustikreguleret vil gøre taleforståelsen bedre, hvilken medfører at man kan tale lavere og stadig høre, hvad der bliver sagt. Når lydniveauet sænkes er det ofte også lettere at koncentrere sig.

Den støj de fleste oplever på skolerne, er det der kaldes unødig støj. Det er den støj, der ofte ikke er en teknisk løsning på, men som man kan arbejde med adfærdsmæssigt. Her vil det selvfølgelig være relevant først at sikre sig, at der er akustikreguleret tilstrækkeligt, men også at sikre en indretning og en adfærd, der nedsætter graden af unødig støj fx:

• lave adfærdsregler i klassen eller på fællesarealer

• opdele lokaler eller gange med støjregulerende flader, så gruppearbejde ikke skaber unødig støj uden at overtræde brandmyndighedernes retningslinjer

• være opmærksom på hvilke aktiviteter, der kan generere støj og sørge for at de foregår adskilt fra mere koncentrationskrævende aktiviteter.

• sikre at indretningen i lærerarbejdsrum tager højde for unødig støj og støjabsorbtion

• være opmærksom på adfærdsregler i lærerarbejdsrum, så den enkelte lærer ikke udsættes for unødig støj. Det kan fx være ved at overveje hvor og hvornår, man kan holde møder eller lave fælles forberedelse, og hvilke muligheder der er for koncentrationskrævende arbejde.