Højt arbejdspres og stress er et udbredt problem på gymnasier, som skyldes strukturelle forhold som besparelser og reformer. Derfor bør fokus ikke være på at kritisere tilsynet, men på at anerkende problemerne og arbejde konstruktivt med dem.
Udgivet i Fredericia Dagblad
I Fredericia Dagblad har man i den seneste tid kunne læse om Arbejdstilsynets besøg på Fredericia Gymnasium. Besøget fra Arbejdstilsynet mundede ud i en mulighed for gymnasiet til at indlede et aftaleforløb, hvor en virksomhed kan undersøge de forhold, hvor der er mistanke om et arbejdsmiljøproblem.
Dette fik rektor, Jørgen Lassen, til at gå i pressen med skarp kritik af Arbejdstilsynets fremgangsmåde. Som forpersoner i Gymnasielærernes Overenskomstudvalg og Arbejdspladsudvalg føler vi os nødsaget til at kommentere denne sag, som nu er blevet offentlig.
Problemet med alarmerende arbejdspres og stresssygemeldinger er desværre almindeligt på tværs af gymnasierne over hele landet.
Hvor politikerne så småt er ved at få øje for, at folkeskolereformen fra dengang har kostet dyrt for landets folkeskoleelever, så har de endnu ikke erkendt konsekvenserne af den overenskomst, som blev gennemtrumfet i 2013 på gymnasieområdet. Antallet af invalidepensioner, stresssygemeldinger og gymnasielærere, som vælger at gå på deltid på grund af arbejdspresset, truer kvaliteten af de unges uddannelse, fordi arbejdsmiljøet er voldsomt udfordret på en lang række af landets gymnasier.
Dette skyldes også voldsomme besparelser i sektoren, massive effektiviseringsrunder og voldsomme udsving i antallet af elever fra år til år, fordi politikerne ikke tilbyder tilstrækkelig kapacitetsstyring på landets gymnasier.
Hvad der specifikt ligger til grund for Fredericia Gymnasiums udfordringer på arbejdsmiljøområdet, vides ikke, men at der er et systemisk problem inden for sektoren, det bør rektor Jørgen Lassen være bevidst om. Det burde han kunne finde trøst i. Ikke mindst fordi systemet har krævet ikke mindre 13 afskedigelser på hans gymnasium inden for de seneste år. Jørgen Lassens frustrationer er altså velbegrundede, men det bunder ikke i dårlig behandling fra Arbejdstilsynet.
Derfor er det ærgerligt, at Jørgen Lassen offentligt kritiserer Arbejdstilsynets metoder, som er almindeligt kendt og respekteret. Ligeledes er det yderst uheldigt, at han betvivler processen med de tre lærere, som han selv har udvalgt. For at vi kan forholde os sagligt til arbejdsmiljøet i en virksomhed, skal man kunne udtale sig trygt og ærligt om de reelle arbejdsforhold.
I sit forsvar af gymnasiets arbejdsforhold rammer Jørgen Lassen således ved siden af skiven. Rektorens reaktion er desværre nok også symptomatisk for den måde arbejdspres håndteres i sektoren: Problemet forsøges isoleret til den enkelte lærer, og man vedkender sig ikke, at arbejdspresset efterhånden er alt for stort.
”En meget klog lærergruppe, som er indbegrebet af fagprofessionelle, en elevgruppe, som er skolen og hele dens eksistensberettigelse, og så en ministeriel selvejelogik, som sætter nogle helt af. Det er en voldsom kompleks opgave”. Sådan beskriver Thomas Hyldal, rektor fra Gefion og medforfatter til bogen, 'Mærk ledelse', ledelsesopgaven på et gymnasium.
Det skal Jørgen Lassen sige til sig selv, og så håber vi, at han tager imod tilbuddet om et aftaleforløb.
Hvis han går ind i det med åben pande, nysgerrighed og villighed til at samarbejde, så er der stor mulighed for, at det vil forbedre et arbejdsmiljø der, ligesom resten af landets gymnasier, arbejder ud fra nogle utilstrækkelige udefrakommende rammer.