En ny ungdomsuddannelse for hele 40 procent af alle unge er på vej i Danmark. 10. klasse, hf og eux bliver nedlagt, og epx bliver en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse for ca. 45.000 af alle 15-årige fra 2030.
Som skoleelever og gymnasielærere kan vi se mange gode muligheder i epx. Men der er også en række ubekendte, som politikerne endnu ikke har lagt fast, og som vi er reelt bekymrede for.
Får unge fra alle dele af landet lige adgang til en ungdomsuddannelse, der åbner dørene for dem til videre uddannelse og til arbejdsmarkedet?
Når epx åbner dørene i 2030, bliver det nemlig sværere at komme på det gymnasie, vi kender i dag – uddannelserne stx, hhx og htx. Her bliver karakterkravet hævet til 6 i folkeskolens afgangsprøve, mens man kan sikre sig en plads på en epx med et 2-tal på sit afgangsbevis. Og da elever i de store byer har højere karakterer end eleverne i landområderne, vil der være massiv geografisk forskel på, hvor mange elever der skal gå på epx, og hvor mange der kan vælge stx, hhx eller hhx.
Ud af alle unge, som forventes at vælge en ungdomsuddannelse, er det i Aabenraa 51 procent af alle unge, der skal gå på epx. I Ringsted er det 41 procent, Nyborg 46 procent, Vesthimmerland 51 procent og Struer 49 procent.
Til sammenligning er det kun 17 procent i Gentofte og 21 procent i Rudersdal.
Hvis de mange unge, som uden for de store byer skal på epx, skal få de samme muligheder for at kunne komme ind på deres drømmeuddannelser, kræver det to fundamentale ting ved epx: Som reglerne er i dag, er hf adgangsgivende til professionsuddannelser som lærer, socialrådgiver eller sygeplejerske. Dette er imidlertid ikke tilfældet med den foreslåede opbygning af epx.
Derfor skal politikerne sikre, at den treårige epx har faglige niveauer, som svarer til den nuværende hf-uddannelse. Når det tredje epx-år er fastlagt, skal det være en mulighed for unge i hele landet.
De unge i de tyndest befolkede områder i Danmark skal ikke nøjes med den toårige epx med den begrundelse, at elevgrundlaget er for småt til også at udbyde den treårige udgave. Det vil i praksis afskære udkantsungdommen adgang til professionsuddannelserne.
Derfor skal alle skoler, der udbyder epx, forpligtes til at udbyde den treårige epx, selvom det nogle steder vil være med færre elever. Det er en fuldstændig nødvendighed, at landsbyeleverne har samme vilkår som deres venner i storbyerne, hvis vi skal have dækket de fag, Danmark har behov for.
Vores opfordring til Magnus Heunicke, som er ny socialdemokratisk minister for ungdomsuddannelserne, er altså meget konkret. At han må sætte sig i førersædet for at sikre både høje faglige niveauer på epx, og at den treårige epx er tilgængelig i hele landet. For hvis ikke de to forudsætninger er til stede, skaber vi et a- og b-hold, som er afgjort af, hvor man bor.
Og samtidig skal ministeren i lige så høj grad kigge mod folkeskolen og selve roden til problemet: Den karakterforskel, der vil resultere i en geografisk opdeling af landets unge, skal kommes til livs for at sikre, at alle – uanset det nye og forhøjede karakterkrav på 6 – har lige forudsætninger for at komme videre i uddannelsessystemet. Det må nemlig aldrig være ens postnummer, der er afgørende for, hvilke muligheder man som ung har efter folkeskolen.