På Lolland forventes 58 procent af de unge, som skal på ungdomsuddannelse, at begynde epx i 2030. Det tal bør vække opmærksomhed hos vores nye undervisningsminister Magnus Heunicke (S).
Lolland-Falsters Folketidende
På Lolland forventes 58 procent af de unge, som skal på ungdomsuddannelse, at begynde på den kommende erhvervs- og professionsrettede studentereksamen epx i 2030. Det tal bør vække opmærksomhed hos vores nye undervisningsminister Magnus Heunicke (S).
I regeringsgrundlaget står, at regeringen vil sikre en god geografisk balance i institutionslandskabet og følge udviklingen i kønssammensætningen.
Det er bemærkelsesværdigt, når karakterkravet betyder, at drengene i højere grad end piger kommer på epx. Det er en politisk beslutning, at epx bliver selve fundamentet for de unges fremtid på Lolland - og især for drengene.
Vi skal naturligvis sikre, at epx bliver en ungdomsuddannelse af høj kvalitet. Epx skal være en gymnasial uddannelse med et solidt fagligt fundament. Dansk, matematik, engelsk og almendannelse må ikke blive noget, man skærer ned på for at få reformen til at hænge sammen.
Et springende punkt er, om epx åbner døren til videre uddannelse. I det nuværende udkast skal epx være toårig og afsluttes med niveauer, som er for lave til professionsuddannelser som lærer, pædagog eller socialrådgiver.
I praksis vil mange unge få brug for et tredje år på epx for at opfylde adgangskravene. Hvis det tredje år ikke findes lokalt, risikerer vi at skabe et nyt Danmarkskort over ulige muligheder.
Vi kan naturligvis ikke acceptere, at vejen til videre uddannelse bliver længere for unge på Lolland end for unge i større byer.
Vi kan naturligvis ikke acceptere, at vejen til videre uddannelse bliver længere for unge på Lolland end for unge i større byer.
Derfor bør den nye undervisningsminister genoptage forhandlingerne, få styr på kvaliteten, det tredje år og de lokale muligheder.