Udforsk følelsers betydning i danskfaget gennem oplæg, workshops og forfattersamtaler.
Udbyder
Dansklærerforeningens G- og E-sektioner
Formål
Følelserne fylder overalt i vores fag. I digtet og dokumentaren og den vrede retorik. I diagnoserne og gloserne og den affektive metodik. På Dansklærerforeningens årsmøde 2026 vil vi stille skarpt på følelserne og udforske, hvor de findes og hvilken rolle de spiller i det materiale, som er danskfagets. Der er plads til både frygt og forfængelighed, kærlighed og kampgejst og følelsen af fællesskab. For mennesket er nysgerrig og socialt og søgende, så inden AI også kan, byder vi velkommen til årsmøde, hvor vi kan være netop dét - og hvad vi ellers føler for.
Indhold
Da programmet for Dansklærerforeningens Årsmødekursus stadig er under udarbejdelse, beder vi interesserede om at holde sig opdaterede gennem Dansklærerforeningens kursushjemmeside, hvor programmet vil blive opdateret løbende. Vi glæder os til at byde jer velkommen til oplæg, forfattersamtaler, workshops, samt andre spændende aktiviteter.
Arbejdsform
Foredrag, forfatter- oplæg og samtaler og workshops.
Målgruppe
Danskundervisere.
Underviser Se hjemmeside: www.dansklf.dk
Tid og sted
Torsdag den 22. oktober 2026 kl. 11.00, til fredag den 23. oktober 2026 kl. 14.45 (1 overnatning) eller Torsdag den 22. oktober 2026 kl. 11.00, til lørdag den 24. oktober 2026 kl. 11.30 (2 overnatninger). Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding.
Pris
Medlemmer af Dansklærerforeningen: 3.900 kr. (1 overnatning) / 5.200 kr. (2 overnatninger) Ikke-medlemmer: 4.400 kr. (1 overnatning) / 5.500 kr. (2 overnatninger) Priserne er for enkeltværelse.