Skrivedidaktisk brug af chatbots

Tid og sted
GL - Gymnasielærerne Vesterbrogade 16, 1620 København V
Pris 3800 kr. 3000 kr. / Medlemspris
Udbyder GL Efteruddannelse
Tilmeldingsfrist senest 26. oktober

Hvordan kan kunstig intelligens i form af chatbots inddrages med et pædagogisk formål i fag, hvor skriftlighed spiller en stor rolle? Hvilke strategier kan man anvende til at bruge chatbots med et didaktisk sigte i forbindelse med skriftlighed?

Udbyder 
GL-E 
Formål 

Kurset fokuserer på at udforske rela­tionen mellem skrivning og læring i sprogmodellernes tid. Målet er at kunne udvikle, afprøve og evaluere konkrete undervisningsaktiviteter i kombination med chatbots og med afsæt i skrivepædagogisk teori. 

Indhold 

På kurset: 

  • får du indsigt i, hvordan chatbots kan bruges til at understøtte elevernes skrivning og læring

  • bliver du introduceret til konkrete eksempler på, hvordan chatbots er anvendt i fagene dansk, engelsk, samfundsfag og historie med et skrivedidaktisk sigte

  • får du opdateret indsigt i udvalgte chatbots' funktionaliteter 

  • får du indblik i produktive måder at interagere med chatbots på ('prompt engineering')

  • får du lejlighed til at planlægge, hvordan du kan afprøve og evaluere en mindre undervisningsaktivitet, der inddrager chatbots i en skrivepædagogisk kontekst.

Arbejdsform 

Kurset varer fire timer, og indholdet veksler mellem oplæg, øvelser og diskussion. Med sig fra kurset får man to skemaer, der kan støtte processen med at videreudvikle og evaluere egne fremtidige undervisnings­aktiviteter med chatbots. Max antal deltagere er 25.
Målgruppe 
Undervisere på ungdomsuddannelser i fag, hvor skriftlighed spiller en stor rolle, og/eller som har tradition for større skriftlige opgaver. 

Underviser 
Tine Wirenfeldt Jensen, ph.d. i læring og uddannelse, ekstern lektor ved Aarhus Universitet. Tine er tidligere medlem af Undervisningsministeriets ekspertgruppe om ChatGPT og prøveformer. Hun bidrager på danske og internationale konferencer med oplæg om kunstig intelligens og skriftlighed. 

Tid og sted 
Tirsdag den 10. november 2026, kl. 10.00-14.00, GL’s lokaler, ­Vesterbrogade 16, 1620 København V.

Pris 
3.000 kr. for GL-medlemmer, 3.800 kr. for ikke-medlemmer. 

Tilmelding 
Senest fredag den 9. oktober 2026.
Skolebaseret

Kurset udbydes også skolebaseret som et tretimers kursus for max 25 deltagere. 

Kontakt GL-E for tilbud på gl-e@gl.org