AI gør ikke sprogfagene overflødige!

For hvem skal undervise i spansk, fransk, italiensk og de øvrige fremmedsprog om 10 eller 20 år, hvis vi ikke uddanner dem, der skal gøre det? Problemet er ikke nyt. Siden 2011 er optaget på de almene sproguddannelser næsten halveret. For tysk og fransk er faldet omkring 60 pct. Det er derfor tvingende nødvendigt, at en ny gymnasiereform sikrer stærke sprogfag med faglig dybde og et gymnasium med bred sproglig mangfoldighed.

Det kan måske lyde gammeldags i en tid, hvor kunstig intelligens kan oversætte en tekst til ethvert sprog. Teknologien giver mange elever en forestilling om, at de ikke behøver at lære fremmedsprog. Men det forholder sig omvendt. Behovet for mennesker med sprogkundskaber vokser.

Det gælder i erhvervslivet, hvor en ny undersøgelse fra Dansk Industri viser, at hver femte virksomhed har haft svært ved at rekruttere medarbejdere med fremmedsprogskompetencer. Samtidig siger syv ud af ti virksomheder, at AI ikke har ændret behovet for medarbejdere med sprogkundskaber. Og i en ny geopolitisk virkelighed har Danmark brug for mennesker, der kan forstå og kommunikere med vores europæiske naboer på deres modersmål - og ikke kun på engelsk.

For sprog er ikke bare ord, der kan oversættes. At lære et fremmedsprog handler i lige så høj grad om historie, kultur og identitet. Den slags kan ikke outsources til en maskine.

Men sprog skal læres, før de kan bruges. Sprogfagene forpligter i nuet. Enten kan man sige en sætning, eller også kan man ikke. Sprog kræver træning og gentagelse. Der er gloser, man skal lære, og verber, man skal kunne bøje. Her hjælper et fancy prompt selvfølgelig ikke.

Vi skal passe på med forestillingen om, at al undervisning bare skal være umiddelbart let og lystbetonet. Læring kan bestemt være sjov. Men den er også langsom og besværlig, og den kræver gentagelse. Det ved de unge godt, når de er i fitnesscentret, og derfor kan det undre, at man nogle gange tror, det er grundlæggende anderledes i undervisningslokalet.

Det betyder dog ikke, at vi skal vende ryggen til ny teknologi. Læringsfremmende og sokratiske AI-modeller, der udfordrer eleverne til selv at tænke og formulere sig frem for blot at levere svaret, har forhåbentlig potentiale til på et tidspunkt at styrke sprogundervisningen. Men teknologien skal understøtte læring, ikke fjerne den.

Hvis vi lader sprogfagene sygne hen, mister vi udsyn, kulturforståelse og en stor del af den dannelse, gymnasiet skal give kommende generationer.

Fremtidens gymnasieuddannelser skal give flere unge lyst til at lære sprog. Ellers bliver de 17 nye tyskstuderende ikke bare et søgetal, men et varsel om et langt fattigere Danmark med færre sprogkundskaber og mindre udsyn.