Ekspertgruppen har ret i, at vejledning bliver afgørende for epx’ens succes. Men den tager fejl, når der lægges op til, at lærere skal være uddannelsesvejledere, skriver DGS, GL og Vejlederforeningen.
Uddannelsesmonitor
Inden I sætter det sidste punktum i epx-forhandlingerne, har vi – elever, lærere og vejledere – en fælles opfordring:
Unge skal have professionel, uvildig uddannelsesvejledning og den ekstra vejledningsindsats for epx-eleverne, kan ikke blot varetages af lærerne – som epx-anbefalingerne ellers lægger op til.
I DGS ønsker vi lærere, der brænder for deres fag og for at undervise os. Det får vi, hvis de får lov at fokusere på deres undervisning uden også at skulle agere uddannelsesvejledere.
Og selvom vi har gode relationer og samtaler med vores lærere, så kan det ikke erstatte professionel vejledning.
Ligesom vi vil have lærere, der brænder for deres undervisning, vil vi have uddannelsesvejledere, der brænder for at hjælpe os med at finde vores egen vej videre.
GL ved, hvor stor en opgave lærerne på epx får med at skabe en ny uddannelse, hvor teori og praksis skal hænge sammen. Undervisningen skal åbne elevernes øjne for fag, erhverv og nye veje.
Det kræver tid og faglig fordybelse.
Selvfølgelig skal vi lærere tale med eleverne om deres fremtid, trivsel og livet.
Men vi skal ikke have ansvaret for at bedrive uddannelsesvejledning om næste skridt. Det kan vi ikke bare flette ind i undervisningen.
Vi står stærkest, hvis vi får lov at gøre det, vi er uddannet til, og de professionelle uddannelsesvejledere får lov at gøre det, de er bedst til.
I Vejlederforeningen ved vi, at uddannelses- og karrierevejledning er en selvstændig profession med teorier, metoder og uddannelser, der kan udvide unges forestillinger og støtte deres valgprocesser.
Professionelle vejledere kan løfte blikket fra det lokale til de mange hundrede uddannelser i hele landet og sikre en uvildig vejledning, der tager udgangspunkt i den unges interesser og muligheder.
Ekspertgruppen har ret i, at vejledning bliver afgørende for epx’ens succes, men visionen spiller fallit, hvis det i praksis betyder, at lærerne også skal agere uddannelsesvejledere.
Derimod er der brug for en klar rollefordeling og et stærkt samarbejde mellem, undervisere, studievejledere på skolerne og uddannelsesvejledere – hver med deres kerneopgave og faglighed.
Vi har i Danmark en stærk tradition for at sætte fokus på unges muligheder for frit at vælge uddannelse og erhverv.
Allerede i 1940’erne sammenkoblede Hal Koch erhvervsvejledningen og demokratisering af det danske samfund, og for mere end tyve år siden gik vi skridtet videre og flyttede ansvaret for uddannelsesvejledningen fra skolerne til professionelle vejledere.
Hvorfor er vi nu på vej tilbage?
Vi har været et land andre søgte inspiration hos. I dag undrer vores nordiske vejledningskolleger sig over, hvor lidt uddannelsesvejledning danske gymnasieelever rent faktisk får.
I Finland er målsætningen for eksempel 250 elever per uddannelsesvejleder, mens der i Danmark er omtrent ti gange flere elever per uddannelsesvejleder.
Unge får ofte at vide, at alle døre står åbne. Men det hjælper ikke meget, hvis de ikke ved, hvor dørene er, eller hvad der gemmer sig bag dem.
De unge vil have hjælp til at udforske mulighederne og vælge selv.
Derfor er vores fælles opfordring klar:
Giv eleverne den vejledning, de har brug for, og placér det faglige ansvar for uddannelses- og karrierevejledningen hos uddannede, uvildige vejledere – i et tæt partnerskab med lærere og studievejledere på skolerne.