GL Mener
Gymnasielandskabet skal bygges på faglighed og dannelse
Gymnasiekolen april
De kommende beslutninger om institutionslandskabet former gymnasiets fremtid. Derfor skal lærere og tillidsrepræsentanter insistere på at være en del af de lokale drøftelser – så faglighed og dannelse, og ikke institutions(sær)interesser, bliver styrende.
I de kommende år skal institutioner drøfte, hvem der skal udbyde hvilke uddannelser – og hvor. Det gælder alle eksisterende gymnasieuddannelser, enkeltfag, almenvoksenuddannelse og epx. Samtidig åbner reformen for ændringer i institutionsstrukturen.
Det kan lyde som praktik. Men det handler faktisk om noget helt konkret. Om eleverne, vores faglige miljøer, skolekulturen og de rammer vi har for undervisningen. Eleverne er kernen i gymnasiets arbejde – og de beslutninger, der træffes nu, kommer til at påvirke elevernes læringsmiljø og vores arbejdsmiljø mange år frem.
Derfor er det vigtigt, at vi som profession engagerer os i de lokale drøftelser.
Gymnasiet er ikke blot en uddannelsesinstitution. Det er også en kulturbærende dannelsesinstitution. Her møder eleverne fag, der udfordrer deres nysgerrighed og giver dem viden, perspektiv og kritisk sans. Her lærer de at forstå verden og deres egen rolle i den. Gymnasiet er et anker i vores samfund – det er ikke bare en uddannelse.
Opgaven kræver stærke faglige miljøer med respekt for den arv og de normer, der har formet vores skoler gennem generationer – med lærere, der trives, udvikler undervisningen og udfordrer eleverne fagligt. Og selvfølgelig dygtige ledere, der kan understøtte dette arbejde i en autentisk gymnasial ånd.
Netop derfor er det afgørende, at de kommende beslutninger ikke reduceres til lokale institutionsinteresser eller strategiske positioneringer mellem skoler. Det er ikke et spørgsmål om, hvilken institution der vinder. Det handler om at skabe bæredygtige uddannelsesmiljøer, hvor både elever og lærere har de bedste forudsætninger for at lykkes, og hvor vi ikke skyller vores kulturarv ud med badevandet.
Gymnasiet er ikke blot en uddannelsesinstitution. Det er også en kulturbærende dannelsesinstitution. Her møder eleverne fag, der udfordrer deres nysgerrighed og giver dem viden, perspektiv og kritisk sans. Her lærer de at forstå verden og deres egen rolle i den.
Der kan være gode lokale grunde til at samle udbud eller organisere uddannelser anderledes, fx i mindre byer. Men vi kan ikke bruge et ’one size fits all’-paradigme. Det skal handle om gode institutionsløsninger – ikke om, at de største blot opsluger de mindre. I den politiske aftale fremhæves det, at der også er mulighed for fissioner, altså at dele institutioner, hvis det skaber bedre rammer. Den mulighed bør indgå som et vigtigt parameter i de lokale overvejelser.
Målet er at skabe et institutionslandskab, der kan sikre stærke gymnasiale uddannelser, herunder en god start for epx.
Lærere og tillidsvalgte spiller en vigtig rolle. For ingen kender gymnasiets faglige praksis bedre end dem, der hver dag underviser eleverne. Ingen ved bedre, hvad der skal til for at opretholde stærke faglige miljøer og gode samarbejdsrelationer på et gymnasium. Det er kun os, der til dagligt står i klasselokalerne med eleverne.
Derfor er det afgørende, at lærere og tillidsvalgte ikke blot orienteres om beslutningerne, når de er truffet, men insisterer på at være en del af samtalen undervejs.