Studievejleder om social kontrol: I stedet for udskamning fra politikerne bør vi få de nødvendige ressourcer

Venstres Jens-Kristian Lütken foreslår at lukke et københavnsk gymnasium, fordi der på skolen er konstateret forekomst af negativ social kontrol. Skolen skal have en »frisk start« for så at genåbne senere, mener han.

For os, der arbejder på gymnasier med en høj andel af elever med etnisk minoritetsbaggrund, er debatten om negativ social kontrol både vigtig og nødvendig, men løsningen er ikke at stoppe for elevoptag og lukke skoler.

Da man i skoleåret 22/23 lukkede for elevoptag på ni gymnasieuddannelser på seks skoler (den såkaldte nuloptagsaftale), havde det ingen dokumenteret effekt, og nu foreslår Venstre så at gøre det igen.

Løsningen er heller ikke at tale nedsættende om de mange muslimske elever og medborgere, som fuldt ud abonnerer på værdier som tillid og frihed, men at man tør tage politisk ansvar. Når man for eksempel som socialdemokraten Frederik Vad taler om muslimer som én samlet størrelse eller islam som én ting, er man bare med til at forstærke polarisering.

En polarisering, som negativ social kontrol lever af.

Komiske synsninger

I det hele taget er det ved at være ret komisk at skulle lægge øre til politikernes synsninger, der tydeligvis ikke er forankret i viden fra os, der til daglig arbejder med unge fra etniske minoritetsmiljøer.

Spørg dog os, der ved, hvad vi taler om.

For at modvirke udfordringerne med negativ social kontrol foreslår Gymnasielærerne sammen med Danske Gymnasier lokal elevfordeling, støtte og juridisk bistand frem for tilsyn og afrapportering samt økonomisk støtte til udfordrede gymnasier, så der kan handles på problemerne.

Og lige præcis Venstre var med til at blokere for en bedre elevfordelingsaftale for få år siden. Hvis vi skal kunne arbejde med at oplyse om og modvirke negativ social kontrol på vores skoler, skal vi i stedet for udskamning have de nødvendige ressourcer.

Vi har ikke brug for løftede pegefingre, men midler, så vi kan ansætte trivselsmedarbejdere og andre, som har tid og kompetencer til at spotte og udfordre negativ social kontrol, som oftest foregår meget subtilt og i pauserne.

Politikerne har ladt skolerne i stikken

Politikerne har ladet en lang række skoler fuldstændig i stikken, når man ikke tager ansvar for den konkurrencesituation som selveje og taxametersystem har skabt, hvor det for skolerne gælder om at få flest mulige elever, og hvor eleverne kan flytte rundt og vælge skole, næsten som det passer dem.

Alle elever skal kunne føle sig trygge og frie, når de går i gymnasiet, og ingen skal opleve, at der bliver holdt øje med deres adfærd af andre elever, eller at der bliver kommenteret på, om man nu er en god muslim.

Men at lukke gymnasier vil bare tvinge skoler med en høj andel af etniske minoritetselever i knæ og forstørre problemet, da gymnasierne nemt kan risikere at blive stemplet.

Elever, der udøver negativ social kontrol, forsvinder jo ikke, fordi man lukker gymnasier, selvsegregering ej heller. Man flytter bare problemet rundt i stedet for at løse det.

Jeg er studievejleder på min skole, og af og til er det lykkes mig at få nogle af pigerne i tale og derigennem bevidstgøre dem om, at deres kærester ikke skal blande sig i eller regulere, hvordan de går klædt, eller om de taler med andre drenge.

Negativ social kontrol skal mødes med dialog og samtale, ikke med skolelukninger. Hvis vi virkelig skal negativ social kontrol til livs på gymnasierne, kræver det en langt mere systematisk indsats.

En indsats, hvor man ikke udskammer elever eller lukker skoler, men tværtimod giver os skoler, der hver dag står midt i det, ressourcer til strategisk og systematisk at arbejde med oplysning, bevidstgørelse og modstandskraft.