Ny analyse om adgangskrav

Gymnasielærerne advarede allerede for et par år siden om, at et karakterkrav på 6 ville få en markant social slagside – og vi fik ret, nu hvor vi kigger på de konkrete tal.

Geografisk tegner der sig et ret tydeligt Danmarkskort. Særligt i land- og yderområder og på den københavnske vestegn, der bliver hårdt ramt. Altså mange af de områder, hvor vi i forvejen har den største udfordring med at få alle unge igennem en ungdomsuddannelse.

Adgangskravet rammer markant hårdere blandt drenge og unge fra uddannelsesfremmede hjem. Det betyder, at hvis epx skal lykkes med den elevgruppe, kræver det reelle ressourcer, stærke lærerkræfter og en pædagogik, der er udviklet til opgaven.

Vi ønsker, at epx bliver en stærk gymnasial uddannelse som reelt er adgangsgivende til videregående uddannelse. Det værste resultat vil være, hvis vi først sorterer en bestemt gruppe unge væk fra de treårige gymnasier og bagefter underfinansierer epx. Så risikerer epx at blive uddannelsen for dem, der ikke kunne komme ind andre steder. Det må den ikke blive.

Fakta

Analysen viser, at 7.229 unge – 17 pct. af dem, der begyndte på en treårig gymnasial uddannelse – ikke ville have opfyldt det nye karakterkrav og dermed ikke ville have haft direkte adgang. På hhx gælder det næsten hver fjerde elev.

Men den mest markante historie er efter vores vurdering skævheden i, hvem der rammes. Det er ikke Gentofte-pigen med akademikerforældre, det her vedrører. Dem, som adgangskravet styrer væk fra de treårige gymnasier og over mod epx, er i højere grad drenge, unge med udenlandsk baggrund og unge fra kortuddannede hjem:

• 39 pct. af de unge, hvis forældre kun har grundskolen som højeste uddannelse, ville ikke have direkte adgang. Blandt unge med videreuddannede forældre er det 14 pct.

• 28 pct. af unge med udenlandsk herkomst rammes mod 15 pct. med dansk herkomst.

• 20 pct. af drengene rammes mod 14 pct. af pigerne.

• Geografisk er forskellene store. I Odsherred rammes 28 pct., mens det er 9 pct. i Lyngby-Taarbæk. De kommuner, hvor flest rammes, er samtidig blandt dem, hvor færrest unge i forvejen forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse.

• Hhx rammes klart hårdest: 24 pct. af de nuværende elever ville ikke opfylde kravet.

Der er samtidig en vigtig nuance: De elever, der sorteres fra, har højere frafald end gennemsnittet. De udgør 30 pct. af frafaldet, selv om de kun udgør 15 pct. af elevbestanden. Et højere adgangskrav vil derfor sandsynligvis få gymnasiernes frafaldstal til at se bedre ud.

Men det er ikke det samme som, at de unge ikke kan gennemføre. Ser vi bagud på studenterne fra 2025, havde omkring 3.000 – 8 pct. af studenterne – karakterer, som med de kommende regler ikke ville have givet dem direkte adgang.

Det centrale spørgsmål, analysen rejser, er derfor, om adgangskravet løser et uddannelsesproblem eller flytter det: De unge, som fremover henvises mod epx, er i uforholdsmæssig høj grad drenge, gymnasiefremmede, unge med udenlandsk herkomst og unge fra områder, hvor uddannelsesniveauet allerede er lavere.