Regeringen har den 9. oktober fremlagt sit længe ventede finanslovsforslag for 2027. Forslaget indeholder en række initiativer på forskellige områder, og der er blandt andet afsat en forhandlingsreserve på 0,5 mia. kr. årligt til velfærd, klima og miljø. På ungdomsuddannelserne, er der ikke meget nyt at finde i finanslovsforslaget.
Et af de større forslag med betydning for elever på ungdomsuddannelserne er ændringen af SU til hjemmeboende. Regeringen foreslår at afskaffe SU for hjemmeboende elever og studerende med forældreindkomster over ca. 700.000 kr. og gradvist reducere støtten ved indkomster fra ca. 400.000 kr.
Forslaget skal samlet give en besparelse på knap 0,5 mia. kr. Der afsættes samtidig 20 mio. kr. til it-understøttelse af ændringen.
På Børne- og Undervisningsministeriets område afsættes 10 mio. kr. årligt i perioden 2027–2030 og 5 mio. kr. årligt fra 2031 til to initiativer:
Indførelse af en mundtlig prøve i tilknytning til den større skriftlige opgave (SSO) på hf (stigning af undervisningstaxameteret på 0,4 % ) og hf-enkeltfag (stigning på 0,1%).
Monitorering af elevernes skærme under skriftlige prøver på de gymnasiale uddannelser (stigning på fællesudgiftstaxameteret på ca. 0,5 %).
Denne gang er det vurderet at effektiviseringspotentialet som følge af Finansministeriets fællesstatslige indkøbsløsninger er lavere end forventet – og fællesudgiftstaksterne på de gymnasiale uddannelser stiger med mellem 0,1 og 0,5 % i 2027.
Derudover ser der umiddelbart ikke ud til at være væsentlige nye initiativer på det gymnasiale område.
GL har gennem længere tid arbejdet for, at gymnasiernes faste tilskud – herunder grundtilskud og udkantstilskud – reguleres i takt med pris- og lønudviklingen.
Det er der ikke lagt op til at ændre med finanslovsforslaget – dog er der en mindre regulering på 0,3 %.
Det betyder, at tilskuddene fortsat mister købekraft år for år. Det er særligt problematisk for mindre gymnasier og skoler i yderområder, hvor de faste tilskud udgør en forholdsvis stor del af økonomien.
Finanslovsforslaget indeholder en ny konto med en allerede aftalt reserve til udgifter i forbindelse med epx-reformen. Der er samlet afsat følgende beløb: 45,5 mio. kr i 2027, 218,4 mio. kr. i 2028, 399,2 mio. kr. i 2029, 375,1 mio. kr. i 2030, 349,2 mio. kr. i 2031 og 42,8 mio. kr. i 2032.
Midlerne i 2027 er primært prioriteret til at understøtte omlægningen af uddannelses- og institutionslandskabet.
Der er også afsat midler til kompetenceudvikling af undervisere og ledere på epx. De øremærkede midler udmøntes dog først fra 2030, hvor der er afsat 107,6 mio. kr. Herefter er der afsat 107,7 mio. kr. i 2031, 85,8 mio. kr. i 2032 og 2033, 85,9 mio. kr. i 2034-2035 og 48,8 mio. kr. år ligt i 2036 og frem
Det er værd at hæfte sig ved, fordi arbejdet med at forberede epx og de nye institutioner skal i gang betydeligt tidligere.
Der er fortsat enkelte uklarheder omkring takster og tilskud, som GL's sekretariat er ved at undersøge.
Som tidligere år udarbejder sekretariatet et notat med en samlet oversigt over taksterne og forklaringer på ændringerne.
Finanslovsforslaget ændrer ikke ved de fire prioriteringer, som GL tidligere har peget på:
Fastholdelse og videreuddannelse: Sikre, at lærerne på hf og eux kan fastholdes og videreuddannes i forbindelse med uddannelsesreformen.
Afskaffelse af deltagerbetaling: Fjerne deltagerbetalingen på hf-enkeltfag fra 2027.
Pris- og lønregulering: Sikre, at gymnasiernes grundtilskud følger udviklingen i priser og lønninger.
Særligt tilrettelagte forløb: Understøtte de særligt tilrettelagte uddannelsesforløb på gymnasier og VUC.
Finanslovsforslaget er nu fremsat, men finansloven er endnu ikke vedtaget. GL vil derfor fortsat arbejde for, at disse områder bliver prioriteret i de kommende forhandlinger.