En analyse af konsekvenserne ved et skærpet adgangskrav til gymnasiet.
GL har analyseret, hvilke konsekvenser det skærpede adgangskrav til gymnasiet har for de unge – denne gang på baggrund af det adgangskrav, der faktisk er aftalt med epx-aftalen, og de seneste elever, der begyndte på hhx, htx og stx i 2025/26.
Du kan læse den fulde analyse her:
Analysen tager udgangspunkt i, hvilke konsekvenser det skærpede karakterkrav til hhx, htx og stx ville have haft for optaget i 2025/26 . Når vi undersøger konsekvenserne af karakterkravet, ser vi altså på eleverne, der startede på de treårige gymnasiale uddannelser i skoleåret 2025/26.
17 pct. – 7.229 unge – ville ikke opfylde karakterkravet. Andelen er størst på hhx, hvor 24 pct. ikke ville opfylde kravet.
Kravet rammer hårdest i kommuner med lav forventet uddannelsesfrekvens. Andelen varierer med 18 procentpoint – fra 28 pct. i Odsherred til 9 pct. i Lyngby-Taarbæk. Samtidig forventes 78 pct. af de unge i Odsherred at gennemføre en ungdomsuddannelse mod 91 pct. i Lyngby-Taarbæk.
Kravet rammer drenge hårdere end piger. 20 pct. af drengene mod 14 pct. af pigerne ville ikke opfylde kravet , og karakterkravet kan dermed forstærke den eksisterende kønsskævhed.
Kravet rammer unge med udenlandsk herkomst hårdere. 28 pct. ville ikke opfylde kravet mod 15 pct. blandt unge med dansk herkomst.
Kravet rammer gymnasiefremmede unge markant hårdere. 39 pct. af unge med forældre med grundskole som højeste uddannelse ville ikke opfylde kravet mod 14 pct. blandt unge med forældre med en videregående uddannelse.
Kravet vil både reducere frafaldet og det endelige antal af studenter. Unge, der ikke ville opfylde kravet, udgør ca. 30 pct. af frafaldet, men kun omkring 15 pct. af elevbestanden.
Kravet kan forskubbe tilgangen mod erhvervsuddannelserne. I dag fordeler tilgangen sig ca. 52/48 pct. mellem gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Langt flere falder dog fra erhvervsuddannelserne end fra de gymnasiale uddannelser.