Markant fald i skriftlig dansk: Gymnasielærerne advarede allerede i foråret

Karaktergennemsnittet i skriftlig dansk A på stx er faldet til 6,2 i 2026. Det er det laveste niveau siden 2012 og et fald fra 6,8 i 2018, hvor gennemsnittet var højest. På tværs af stx, hhx og htx er gennemsnittet i skriftlig dansk A faldet fra 6,3 i 2025 til 6,1 i 2026.

Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Årets studenter er den første årgang, som har haft adgang til generativ kunstig intelligens gennem hele deres gymnasietid.

»Det er desværre præcis den udvikling, vi var bekymrede for, da eleverne gik til skriftlig eksamen i forsommeren. Vi advarede allerede dengang om, at vi kunne stå med et eksamensresultat, der ville chokere mange,« siger GL-formand, Anders Frikke.

Eleverne risikerer at udlicitere deres læring

I maj satte Gymnasielærerne for alvor AI på dagsordenen og fortalte, hvordan elever stigende grad overlod deres tænkning og læring til kunstig intelligens. Bekymringen var, at eleverne ikke fik trænet de færdigheder, de skulle bruge, når de stod alene til eksamen uden adgang til AI.

»Som vi sagde i foråret, oplever vi elever, som udliciterer deres tænkning og læring til maskiner. Vi frygtede, at de ville få sværere ved at stå på egne ben til eksamen. Dengang blev vi af nogle mødt, som om vi var en flok reaktionære maskinstormere. Jeg ville ønske, at vi havde taget fejl, men nu ser vi et markant fald i skriftlig dansk på stx. Det er desværre i tråd med vores bekymring, og det advarselssignal kan vi ikke sidde overhørig,« siger Anders Frikke.

Karakterfaldet dokumenterer ikke i sig selv, at kunstig intelligens er årsagen. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at skriftlig dansk skiller sig ud fra det generelle billede. På tværs af de gymnasiale uddannelser ligger årets samlede eksamensresultater omtrent på niveau med sidste år.

Ministeren skal følge op på strakspakken

Undervisningsminister Magnus Heunicke har reageret på de nye tal med bekymring og peget på risikoen for, at AI bliver en genvej uden om elevernes egen læring.

Ministeren henviser samtidig til regeringens strakspakke mod AI-snyd fra august og varsler flere initiativer.

Strakspakken indebærer blandt andet skærmovervågning ved eksamen og mere skriftligt arbejde på skolerne under kontrollerede forhold. I september blev der desuden indgået en politisk aftale om mundtligt forsvar af den større skriftlige opgave på hf.

Gymnasielærerne bakkede op om strakspakken, da den blev præsenteret, men understregede samtidig, at der var behov for mere grundlæggende ændringer.

»Jeg er glad for, at undervisningsministeren nu deler vores bekymring. Men vi har advaret om den her udvikling længe, og derfor er det heller ikke nok, at ministeren konstaterer, at tallene er bekymrende, og henviser til de første initiativer. Vi roste strakspakken i august, men vi sagde også dengang, at den kun var et første skridt. Nu er der brug for, at ministeren fortæller, hvad de næste skridt konkret bliver, og hvornår de kommer,« siger Anders Frikke.

Gymnasielærerne har blandt andet foreslået tydelig deklarering af AI-brug i større skriftlige opgaver, eksamensforberedelse uden AI og flere delprøver uden digitale hjælpemidler.

Lærerne skal have tid til at udvikle undervisningen

Ifølge Anders Frikke er det afgørende, at indsatsen ikke begrænses til at forhindre snyd ved eksamen. Undervisningen skal også udvikles, så eleverne fortsat opbygger selvstændige faglige færdigheder. Det kræver både efteruddannelse, tid til at udvikle nye undervisningsformer og rammer, der gør det muligt for lærerne at følge elevernes arbejde og give kvalificeret feedback.

»Vi skal have gentænkt både undervisningen og eksamensformerne, så eleverne får trænet deres egne færdigheder, og lærerne får bedre mulighed for at understøtte deres læring. Det handler også om at genoprette tilliden mellem lærer og elev, så vi igen kan være sikre på, hvem der har lavet skolearbejdet,« siger Anders Frikke.

Han understreger, at konsekvenserne rækker langt ud over årets eksamensresultater.

»De her tal bør være et wakeupcall til ministeren og resten af regeringen. Hvis eleverne vænner sig til at lade AI formulere deres analyser og argumenter, risikerer de at stå uden de nødvendige færdigheder, når de selv skal præstere. Det handler ikke bare om eksamenskarakterer. Evnen til at skrive, argumentere og tænke selv er helt grundlæggende for både videre uddannelse og demokratisk deltagelse. Derfor har vi ikke råd til at vente på, at endnu en årgang skal til eksamen, før der kommer mere langsigtede løsninger,« siger Anders Frikke.