Undersøgelse

På vej mod epx – søgetal 2026

En analyse af søgetallene til de gymnasiale uddannelser 2026.

Om undersøgelsen

GL's analyse af søgetallene viser at flere unge fortsat søger direkte mod gymnasiet efter grundskolen. Den samlede søgning er næsten uændret, men der ses store forskydninger mellem uddannelserne. Der ses fortsat en betydelig forskel mellem søgning og kapacitet for de gymnasiale uddannelser.

Hent hele analysen af søgetallene for 2026

Datagrundlag

GL ser på to forskellige talgrundlag fra Børne- og Undervisningsministeriet i analysen af søgetallene. I de første afsnit anvendes søgetal fra 9. og 10. klasse. De tal indeholder ikke de elever, der har søgt gymnasiet efter en pause fra grundskolen. Tallene for eleverne, der kommer direkte fra grundskolen er derfor lavere end den samlede søgning. Det har især betydning for søgetallene til hf og VUC, men også for de øvrige uddannelser. Tallene er dog væsentlige for at se hvad de unge ønsker at gøre efter grundskolen. 

I den anden del af analysen, hvor der ses mere detaljeret på søgningen til de gymnasiale uddannelser, tages der udgangspunkt i den samlede søgning. Første gang ministeriet offentliggjorde tallene på denne måde var i 2023. Opgørelserne indeholder alle rettidige ansøgninger til ungdomsuddannelserne. Det er væsentligt at bemærke, at søgetallene til de enkelte udbydere af gymnasial uddannelse ikke er det samme som deres optag. 

Igen i år er alle gymnasierne underlagt regler med kapacitetsstyring og elevfordeling ud fra rejsetid. Det er for første gang regionerne, der skal styre kapaciteten. Tidligere var der kun regler for de almengymnasiale uddannelser, men de nye regler fra 2023 omfatter også erhvervsgymnasierne. 

Det kan have stor betydning for den enkeltes institutions endelige optag; både hvis søgningen er højere end kapacitetsfastsættelsen, og man dermed skal afgive elever til videre fordeling og omvendt. Derfor er der også i denne analyse et overblik over den fastsatte midlertidige kapacitet og tallene for søgningen.

Opgørelserne indeholder også elever, der ikke er vurderet parate til gymnasiet – og som derfor skal bestå en optagelsesprøve for at starte. Modsat indeholder tallene ikke de såkaldte eftertilmeldere. Det er de unge, der søger om at starte på en gymnasial uddannelse efter ansøgningsfristens udløb. De er hverken med i første eller anden del af analysen.

Analysens overordnede resultater

Har du spørgsmål til undersøgelsen?