Valg af tillidsrepræsentant og suppleant

Få overblikket over gældende regler for valg af tillidsrepræsentanter og suppleanter og relevante informationer herom.

På denne side finder du:

- Regler og bestemmelser for valg af TR og TR-suppleant

- Særlige regler for VUC og erhvervsgymnasier

- Link til formularen til anmeldelse af TR/-suppleant og information om processen herom

Regler og bestemmelser i forbindelse med valg

Valg af tillidsrepræsentant og -suppleant sker i henhold til:​

  • bestemmelserne i Cirkulære om tillidsrepræsentanter i staten mv.

  • og efter GL's love (§9), som er uddybet i GL's valgregler

Læs cirkulære om tillidsrepræsentanter i staten mv.

Læs GL's valgregler for tillidsrepræsentanter

På de skoler/kurser, der efter de aftalte tillidsrepræsentantregler har ret til at vælge en anmeldt GL-tillidsrepræsentant, følges ovenstående valgregler. På skoler, hvor man ved et samlet valg vælger en AC-TR, anbefaler GL, at man følger nedenstående regler, evt. med nødvendige, lokalt aftalte tilpasninger. I forbindelse med valget af tillidsrepræsentant vælges også en tillidsrepræsentantsuppleant.

Alle lærere, som TR skal repræsentere, har stemmeret. Alle GL-medlemmer, der ikke har personaleansvar, er valgbare. Ledere med personaleansvar indgår ikke i valggrundlaget, har ikke stemmeret og er ikke valgbare.

Inden valget afholdes et opstillingsmøde, som TR (subsidiært suppleanten) indkalder til for at drøfte valget og opstille kandidatlister. Dette møde skal afholdes inden for de 10 første skoledage i marts. Indkaldelsen skal ske med et varsel på mindst 6 skoledage. Af hensyn til konsti​tuering af netværksstrukturen, er det hensigtsmæssigt at valget afvikles tidligt.

Er der flere kandidatlister, vælges der af og blandt de fremmødte 2 valgledere, som arrangerer en skriftlig, hemmelig afstemning. (Denne afstemning kan gennemføres digitalt, fx via Lectios afstemningsmodul).

Resultatet af afstemningen afgøres ved almindelig stemmeflerhed.

Resultatet af valget skal i alle tilfælde (også ved genvalg) anmeldes til GL’s sekretariat​. Af hensyn til de efterfølgende netværksvalg vil vi dog gerne have anmeldelserne så hurtigt som muligt.

Anmeldelserne bedes udfyldt med alle oplysninger. De skal bruges, når sekretariatet anmelder over for ledelsen. Opstår der senere uenigheder, er det vigtigt, at det formelle er i orden.

Gå til anmeldelse af TR og TR-suppleant

Specielt for VUC og erhvervsgymnasier

Skoler/kurser med flere afdelinger mv. har i nogle situationer mulighed for at vælge mere end en TR, jf. bestemmelserne i Cirkulære om tillidsrepræsentanter i staten mv.

Hvis TR er GL-medlem og samtidig AC-tillidsrepræsentant (fx for medlemmer af DJØF eller IDA), skal det på anmeldelsen angives, hvilke grupper TR også dækker.

Hvis der vælges en TR, som ikke er medlem af GL, men en anden AC-organisation, skal dette meddeles den organisation, som vedkommende er medlem af. Den pågældende organisation vil så meddele GL, at den valgte TR dækker GL-medlemmer.​

Anmeldelse og medanmeldelse af TR og TR-suppleant

Når TR/TR-suppleanten er medlem af GL, er det GL, som anmelder hvervet overfor skolen. Såfremt TR/TR-suppleanten repræsenterer andre organisationers medlemmer, meddeler GL, at anmeldelsen også gælder på vegne af disse organisationer. Derfor er det vigtigt, at det på anmeldelsen er angivet, om TR/TR-suppleanten skal repræsentere medlemmer af andre organisationer. GL sen​der en kopi til de relevante organisationer. De øvrige organisationer skal herefter ikke medanmelde, og ved eventuel forespørgsel herom fra arbejdsgiver, skal der blot henvises til den skete anmeldelse.

Sådan anmelder du

For at anmelde tillidsvalgte, skal du udfylde formularen, som ligger bag login på Min side:

Anmeld TR og TR-suppleant

Spørgsmål om anmeldelser​ kan stilles til Christina Gehler Madsen, cgm​@gl.org​ eller på tlf. 33 ​29 09 00